Vedtægter

Vedtægter for Den selvejende Institution

Ans Idræts- og Kulturcenter (AIKC)

§ 1

Institutionens navn er "Den selvejende Institution Ans Idræts- og Kulturcenter".

Institutionens hjemsted er Silkeborg Kommune.

Institutionen er en erhvervsdrivende fond.

§2

  • Institutionens fom1ål er at drive og vedligeholde et Idræts- og Kultur Center i Ans.
  • AIKC skal være et sted hvor egnens borgere - på tværs af generationer -

kan dyrke sport, gå til kulturelle aktiviteter, og i det hele taget hygge sig I fritiden.

Centeret Indeholder for tiden følgende lokaler:

  • Hal til Idræts- og kulturformål.
    • Opvarmningshal/gymnastiksal.
    • Motionscenter.
    • Varmtvandsbassin.
    • Cafeteria.
    • Mødelokaler.
    • Væresteder og andre klubhusfaciliteter m.m.

Til opfyldelse af Institutionens formål er det opgaven at opføre og drive de for formålets opfyldelse nødvendige bygninger, samt fremskaffe de nødvendige midler til dækning af omkostningerne herved.

Opsamling af overskud ved driften ud over det, som er nødvendigt for konsolidering m.v., er ikke I sig selv noget fom1ål, hvorfor udlejningspris/brugerbetaling skal holdes så lavt, som muligt. ·

§3

Egenkapital fremskaffes via Indskud af midler og aktiver fra virksomheder, institutioner, foreninger, enkeltpersoner; fonde m.fl.

Grundkapitalen er en del af egenkapitalen og udgør DKK 1.000.000, der er kontant indbetalt i forbindelse med stiftelsen 15. december 2003. Stifteren er 3 idrætsforeninger i Ans, der blev opløst og deraf opstod Ans IF.

Egenkapitalen udgør endvidere friværdien i institutionens faste ejendom og øvrige aktiver. Lån kan optages efter godkendelse af bestyrelsen.

§4

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af institutionen og er institutionens øverste myndighed. Bestyrelsen skal påse at institutionen drives i overensstemmelse med formålet.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar vedrørende Institutionens økonomi, og det årlige regnskab skal forelægges bestyrelsen til godkendelse.

Der udarbejdes hvert år et budget, som forelægges og godkendes af bestyrelsen senest en måned før påbegyndelse af regnskabsåret.

Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer, der vælges på følgende måde:

Lige år:

  • 1-2 medlemmer udpeget af Ans IF.
  • 1 medlem udpeges ved selvsupplering af den siddende bestyrelse

 Ulige år:

  • 1-2 medlemmer udpeget af Ans IF.
  • 1 medlem udpeget af Ans IF's udvalg vedrørende motionscenteret.
  • 1 medlem udpeges ved selvsupplering af den siddende bestyrelse

Ans IF og motionscenteret udpeger hver en suppleant.

Bestyrelsen udpeger ligeledes en suppleant.

Udpegede medlemmer er valgt for 2 år ad gangen. Udpegningen/valget foretages i marts måned. Bestyrelsen konstituerer sig med

  • Formand
  • Næstformand
  • Tegningsberettlget bestyrelsesmedlem

Udpegningen af bestyrelsesmedlemmer fra Ans IF til AIKC’s bestyrelse varetages af bestyrelsen i Ans IF.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, samt indgår nødvendige aftaler om sekretariatsbistand. Bestyrelsen kan nedsætte ethvert for driften nødvendigt udvalg.

Bestyrelsen holder møde på formandens foranledning, eller såfremt 1 bestyrelsesmedlem eller revisor fremsætter begæring herom.

Dagsorden skal være bestyrelsen i hænde senest 3 hverdage før mødet.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, hvis over halvdelen af medlemmerne er til stede. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestyrelsen fører en forhandlingsprotokol fra bestyrelsesmøderne.

Bestyrelsen Indkalder hvert år i februar eller marts måned til et årsmøde, hvor centerets aktive brugere (foreninger, institutioner, interessegrupper m.v.) orienteres om driften (herunder budget og regnskab).

§5

Bestyrelsen repræsenterer Idræts- og Kulturcenteret ud ad til og fører de nødvendige forhandlinger med offentlige myndigheder, samarbejdende organisationer m.v.

Institutionen tegnes af formanden alene eller næstformanden i forening med det tegningsberettigede bestyrelsesmedlem.

§6

Der indgås driftsaftale med Silkeborg Kommune og andre institutioner i det omfang, det er nødvendigt for at

opfylde formålsparagraffen jævnfør § 2).

§7

Institutionens regnskabsår er sammenfaldende med kalenderåret. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor.

§8

Beslutning om nedlæggelse af den selvejende institution kan kun ske med enstemmig vedtagelse i bestyrelsen på 2 hinanden følgende møder med mindst 14 dages mellemrum, ligesom vedtægterne kan ændres af en enstemmig bestyrelse på samme vilkår.

I tilfælde af nedlæggelse skal et likvidationsprovenu ved opløsning tilfalde en anden forening m.v. I lokalområdet, som har et almen velgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

En sådan tildeling skal på forhånd godkendes af byrådet i Silkeborg Kommune.

Silkeborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer af betydning for fondens formål og anvendelse af midler, herunder anvendelse af midler ved opløsning, idet det skal sikres, at fonden ikke ændrer formål, aktivitet eller anvender evt. midler ved en opløsning til noget, som Silkeborg Kommune ikke lovligt kan støtte.

Denne ændrede vedtægt er enstemmigt vedtaget på 2 hinanden følgende bestyrelsesmøder den 24. april 2023 og d. 8. maj 2023.

  •    
  •    
  •    
  •    
  •    
  • phone-squareenvelope linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram